Musik og sjov er kendetegnene når Solrøds børn og unge danser – og ved Børnekræmmermarked i Solrød Centeret bliver poletræningen flyttet til den runde scene ved SuperBest, så alle kan deltage.
Ved årets Børnekræmmermarked i Solrød Center den 16. august fra kl. 10.30 til kl. 13.00 vil der være små opvisninger i Poledance af Julie og Emilie. Kom se hvor flot og sjovt det er. Mellem opvisningerne, vil alle kunne prøve at svinge sig i stangen. Om du er barn eller voksen, stor eller lille, ung eller gammel, tyk eller tynd er ligemeget – ALLE kan prøve at svinge sig i stængerne. Måske kan du endda tage et sjovt billede med din smartphone.
Love2dance har tilbud fra 3 år og opefter på de mange andre dansehold. Polehold dog først for børn fra 9 år og voksne, de holder ligeledes ofte polterabends med pole for både brude og gomme. De fleste bliver overrasket over hvor sjovt det er.
Så kom, kig og prøv – det er gratis og der er garanti for en god oplevelse.