Solrød Centers første Fyraftens Fredag kunne ikke have fået en bedre start. Vejrguderne sørgede for tørvej, GasBox var i topform og publikum dansede og sang med på de mange hits, der blev fyret af oppe fra scenen.
Allerede kl. 15 var de første publikummer på plads i de nyindkøbte loungemøbler og da baren åbnede kl. 16, var de straks klar til at nyde en kølig fyraftensøl.
Centerkonsulenten bød velkommen og GasBox leverede fantastisk koncert. Der blev danset, hygget og sunget med under hele koncerten. Og alle var der; unge og ældre og forældre med og uden børn.
Publikum har virkelig taget Fyraftens Fredag til sig, og de glæder sig allerede til næste Fyraftens Fredags arrangement fredag 27. maj, hvor Cover Up skal fyre op under festen i Solrød Center
.
”Med denne fantastiske start på Fyraftens Fredag, kan jeg kun se frem til de kommende Fyraftens Fredage, hvor vi håber på, at der kommer mindst lige så mange mennesker med samme humør og engagement som i fredags”, udtaler Centerkonsulent i Solrød Center, Margrethe Christensen.
Flere publikummer var iøvrigt interesseret i at vide, hvem der havde lavet de flotte og behagelige loungemøbler og var begejstrede for, at Solrød Center havde købt møblerne lokalt hos Produktionsskolen.