Lørdag d. 1. august besøger Cirkus Arenas helt egen Pjerrot Solrød Center sammen medverdensartisten Michael Ferreri. Sammen vil de give en forsmag på,
hvad man kan glæde sig til i Cirkus Arenas jubilæumsforestilling.
Det sker fra kl. 11.00 til 11.45 foran aktivitetscenteret.
Michael Ferreri vil vise sine evner med at jonglere og desuden give en lille workshop til de fremmødte børn, der drømmer om at lære den svære kunst.
Deltag i konkurrencen om 4 billetter til Cirkus Arena forstilling mandag d. 3. august på vores Facebook-side https://www.facebook.com/
Den spanske verdensjonglør, Michael Ferreri, optræder i et forrygende tempo med sin jonglering i årets forestilling. Cirkus Arena er stolte af at kunne præsentere det kun 19-årige kæmpetalent, der på trods af sin unge alder allerede har vundet et hav af priser – blandt andet den prestigefyldte Sølvklovn i verdens største cirkusfestival i Monte Carlo.
I 1984 skulle Bakken have en ny Pjerrot. Ib Groth Rasmussen søgte stillingen og var sammen med to andre kandidater til en art optagelsesprøve. Valget faldt på Ib, og frem til 1996 var han Pjerrot på Bakken. Uden for Bakke-sæsonen turnerede han med Cirkus Arena på Grønland. I 1997 blev han fast knyttet til Cirkus Arena og er i dag kendt over hele landet som Cirkus Arenas helt egen Pjerrot.
Pressemeddelelse fra Solrød Center.