Den 16. november er der kommunalvalg, regionsvalg og ikke at forglemme valg til ældrerådet.
Det er en vigtig post for demokratiet at der vælges gode borgere til varetagelsen af de ældres interesser i kommunen.
Ældrerådet holder dialogmøder med Social, Sundheds- og Fritidsudvalget og bidrager konstruktivt med input til ældredemografiens kommende opgaver.
Hvem kan stille op til Ældrerådet?
Alle personer, der er fyldt 60 år senest den 16. november 2021 og har fast bopæl i Solrød Kommune kan stille op til Ældrerådet.
Opstilling sker på kandidatlister, som udleveres i Borgerservice, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Kandidatlister kan også rekvireres via mail til Ældrechef Bente Gaardhøj Johansen, bgj@solrod.dk, som vil sørge for, at kandidatlisten bliver sendt til kandidatens e-boks.
På kandidatlisten opstilles en person, og kandidatlisten skal underskrives af kandidaten.
Vær opmærksom på, at sidste frist for aflevering af kandidatlister er den 18. oktober 2021 kl. 12.
Selve valget bliver opgjort i Aktivitets- og frivilligcenter den 17. november 2021 fra kl. 9.
Pøj pøj til alle
Dina Oxfeldt
Byrådsmedlem for Venstre