Fra midt januar 2016 vil man kunne live-streame sportsbegivenheder og andre arrangementer fra Solrød Idrætscenter. Streamingtjenesten er resultatet af et samarbejde mellem Solrød Kommune og Team Solrød.
I det nye år bliver der mulighed for at live-streame fra Solrød Idrætscenter.
Baggrunden for den nye streamingtjeneste er, at Solrød Kommune som et forsøg stillede en internetlinje til rådighed i forbindelse med badmintonligakampen mellem SSB og Skovshoved.
Det betød, at man hjemmefra kunne logge ind på: www.dreamsports.tv og vælge, hvilken kamp i ligaen og hvilken bane, man ønskede at se. Det var første gang, der blev forsøgt med live-streaming fra en badmintonligakamp i Solrød Idrætscenter, og glædeligvis var erfaringerne gode.
Streaming en mulighed for alle foreninger Derfor har Team Solrød besluttet at finansiere de næste tre års drift af den streamningtjeneste, som Fibia er ved at etablere, og som vil være klar til brug fra medio januar 2016.
”Team Solrøds formål er at støtte op om idrætten i Solrød i bred forstand, og streamingtjenesten er et godt eksempel på, hvordan man kan understøtte eliteidrætten på en ny og anderledes måde. Vi er rigtig glade for at give mulighed for streaming fra Solrød Idrætscenter – ikke kun af elitebadminton, men også af andre foreningers små og store sportsbegivenheder,” siger formand for Team Solrød og borgmester i Solrød Niels Hörup.
Streamingtjenesten skal nemlig ikke kun være en mulighed i forbindelse med badmintonkampe, så andre foreninger får også adgang til den i forbindelse med kampe, turneringer eller øvrige events.