December nærmer sig, og traditionen tro kan man købe sit juletræ i Solrød Center – og i år er det Solrød FC’s U12-hold, der står for salget.
Fra begyndelsen af december og frem til juleaften vil U12-holdet og deres forældre sælge flotte, friske og endda lokalt producerede juletræer fra en bod i den østlige ende af Centergaden, tæt på Strandvejen.
Et juletræ koster kun 295 kroner, og man kan også købe en juletræsfod for 50 kroner eller få træet leveret til døren. Betaling sker nemt via MobilePay på 6820YK.
Pengene fra salget går ubeskåret til holdkassen, hvor drengene drømmer om enten en fodboldtur eller et samlet sæt træningsdragter i 2025.
Vi håber, at mange i og omkring Solrød vil støtte op om vores projekt. Det betyder meget for drengene, og samtidig er det en hyggelig måde at købe sit juletræ på og støtte det lokale foreningsliv.
Har man ikke brug for et juletræ, men stadig ønsker at bidrage, kan man sende en donation via MobilePay – enhver støtte gør en forskel!
Salgsboden åbner fredag den 6. december, og vi glæder os til at se så mange som muligt i Solrød Center i løbet af december.
Varme julehilsner fra drengene på Solrød FC’s U12-hold