Eleverne fra 5.P på Uglegårdsskolen forsvarer i disse dage Solrøds ære ved DM i høvdingebold i Kibæk.
Uglegårdsskolen kæmper i disse dage for at tage guldet til DM i høvdingebold.
Eleverne fra 5.P startede med at vinde deres lokale stævne, og herefter skød de sig til tops ved kredsmesterskabet. Dermed kvalificerede de sig til at deltage i DM i Høvdingebold, som finder sted i denne uge i Kibæk.
Cirka 1.200 hold fra skoler over hele landet var med fra starten, men nu er der kun 18 tilbage, og et af dem er altså vores lokale høvdingeboldshelte fra 5.P på Uglegårdsskolen.
DM i Høvdingebold arrangeres af Dansk Skoleidræt og er for landets 4.-5. klasser. I 2016 har over 12.000 danske skoleelever deltaget.
Deltag i debatten