Efter 3 måneder er der ingen svage, ældre i Solrød kommune, der benytter ordningen.
“Klippekortordningen” går i korthed ud på, at de ældre, der er berettiget til det, kan modtage en halv times ekstra hjælp, helt efter den ældres ønske, til ekstra rengøring, vinduespolering, indkøbsture, besøg i svømmehal mv.
Ordningen trådte i kraft den 1. juli.
Ældrerådet havde den 21. september dialogmøde med Social-, Sundheds- og Fritidsudvalget.
Her erfarede vi, at ingen af Solrøds borgere gør brug af ordningen!
Formand for Solrød Ældreråd, Anna W. Pedersen, udtaler, at Ældrerådet undrede sig meget over, at ingen ønsker at modtage denne hjælp.
De ældre skulle orienteres direkte af deres hjemmehjælpere, men der er ikke skrevet til de ældre medborgere, ligesom der ikke har været taget kontakt til de pårørende.
Solrød kommune vil drøfte ordningen med den kommunale leverandør og sætte sagen på dagsordenen på næste leverandørmøde.
Ældrerådet vil følge udviklingen tæt i den kommende tid.
Solrød Ældreråd.
Klippekortspuljen.
17.nov.2014 skrev Ældrerådet til Social-, Sundheds- og Fritidsudvalget om Solrød Kommune havde til hensigt at søge andel i ”Klippekortspuljen”, som ville give de svageste hjemmehjælpsmodtagere mulighed for at få ½ time ekstra om ugen, som de kunne spare sammen af og bruge tiden til det, som de mest havde lyst til.
Ansøgningsfrist for kommunen 18.feb. 2015.
- jan. 2015 deltog Ældrerådet i en drøftelse på kommunen omhandlende klippekortordningen. På baggrund af drøftelsen blev to modeller valgt.
29.jan. 2015 besluttede Solrød Ældreråd at anbefale model 1.
23.feb. tiltrådte Byrådet at model nr.1 skulle anvendes.
Solrød kommune fik 255.000kr. til brug i 2015 og 510.000 kr. til 2016.
I 2015 trådte ordningen i kraft 1. juli, og den skal evalueres efter et halvt års drift.
- sep.2015 Ældrerådet til Dialogmøde med Social-, Sundheds- og Fritidsudvalget, hvor vi erfarer at ingen af de svage hjemmehjælpsmodtagere gør brug af ordningen.