Birte Clair Højbergs billedunivers består motivisk ofte af mennesker og dyr malet i farver, som både er ekspressive og med en varm tone, som et stykke musik. Inspirationen til malerierne er verden rundt om hende, og motiverne både genkendelige og gådefulde, fordi hun arbejder med en dobbelthed, da motiverne både er realistisk fremstillet og samtidig foregår i et drømmende univers. Birte Clair Højbergs brug af farver er fascinerende, fordi hun aldrig anvender farverne direkte fra tuben, men altid blander dem selv. Birte Clair Højberg ønsker selv at hendes malerier skal gøre folk glade og skabe velvære, samtidig med at de udfordrer vores tanker, og på den måde får os til at opleve verden på ny.
Udstillingen kan ses på Solrød Gymnasium og løber frem til 31. marts. På Birte Clair Højbergs hjemmeside hoejbjerg.com kan man finde mere info om hendes kunst.