I fredags (d. 23.1.2015) blev i idrætscenteret spillet to kredsfinale kampe i skolevolleyball.
Der har været to stævner i Gl. Roskilde Amt og nu skulle vinderne mødes. Både pigerne og drengene fra 9.ev havde spillet sig til en plads i kredsfinalen.
Kl. 12:00 startede drengene deres opgør mod Strøby Skolen. Mindre end en halv time senere havde Verdensklassens drenge besejret modstanderne i to set med cifrene 25:15 og 25:9.
Det næste opgør for dem vil finde sted i Ikast, hvor de forskellige kredsvinder vil møde hinanden til DM i skolevolleyball.
Pigerne mødte et meget velspillende hold fra Asgårdsskolen i Køge, som nu indtager pladsen for vores kreds for pigerne til DM i Ikast.
Artikel fra Netuglen
Deltag i debatten