De 15 mest trængte familier og deres 35 børn og unge modtager i denne uge en julekurv fra Red Barnet Solrød.
Sundhedsplejen i Solrød Kommune deler i denne uge julekurve ud på vegne af Red Barnet.
Kurvene er med til at gøre julen en smule sjovere og hyggeligere for kommunens mest udsatte børn og unge, og Red Barnet Solrød donerer i år en stor julepakke til de 15 mest trængte familier og deres 35 børn og unge i alderen 0-18. år
Hver pakke indeholder de mest traditionelle varer til et godt juleaftensmåltid, som hele familien kan nyde godt af, og til de 0-12-årige er der et gavekort til Legekæden, mens de 13-18-årige kan se frem til en tur i Solrød Biograf for to med dertilhørende slik og sodavand.
Deltag i debatten