Følg din kommune på facebook. Det får borgerne i Solrød mulighed for fra den 29. januar, når kommunen går i luften med en officiel facebookside.
Vil du gerne følge med i stort og småt fra Solrød Kommune, får du en nyt alternativ den 29. januar.
Hvis du følger Solrød Kommunes officielle facebookside får du let adgang til at blive opdateret om sidste nyt, spændende aktiviteter og vigtige servicemeddelelser.
Solrød Kommune ønsker at være til stede der, hvor borgerne er. Derfor er det et naturligt skridt også at være til stede på facebook. Konkret er målet er at nå ud til flere borgere, og at styrke dialogen med borgene.
Solrød Kommunes officielle facebookside får adressen: www.facebook.com/solrodkom
Du kan også finde siden ved at logge in på facebook og søge på ”Solrød Kommune”.