Virksomheder nævner ofte det danske sprog som den vigtigste barriere for at ansætte flygtninge. Men et eksempel fra Solrød Kommune viser, at der sagtens kan komme gode resultater ud af at ansætte en flygtning med begrænsede danskkundskaber.
Det er ikke nødvendigvis forbundet med store problemer at ansætte en flygtning, der taler meget begrænset dansk. Det viser et eksempel fra Solrød Kommune, hvor Samir Abdullah efter en måneds løntilskud hos Logistikkompagniet blev fastansat.
Solrød Kommune hjalp Samir Abdullah gennem et forløb med først 14 dages afklaring og derefter en måneds løntilskud, og så var virksomheden blevet så glad for ham, at de fastansatte ham.
”Jeg har oplevet mange virksomheder takke nej til at få integrationsborgere i praktik, fordi de tror, sprogbarrieren er for stor. Men ofte er problemet større i folks hoveder, end det er i virkeligheden,” siger Martin Bo Madsen, der er integrationsmentor i Solrød Kommune.
”Logistikkompagniet var da også i starten lidt skeptisk i forhold til hans danskkundskaber, men samtidig så de masser af potentiale i ham, og derfor endte de med at fastansætte ham,” siger Martin Bo Madsen.
”Det kræver selvfølgelig noget særligt af en virksomhed at tage imod en flygtning, som taler dårligt dansk, men hvis kvalifikationerne ellers er der, så skal sproget nok komme hen ad vejen. I tilfældet med Samir Abdullah har det jo i hvert fald vist sig at være en stor gevinst for begge parter, at man turde tage chancen,” siger Martin Bo Madsen.
Vigtigt at få lov til at bevise, hvad man kan
Samir Abdullah, der kom til Danmark som flygtning fra Syrien, har mange års erfaring indenfor lagerarbejde, og er rigtig glad for sit nye job:
”Jeg er taknemmelig for, at de turde se forbi den sproglige barriere og give mig en chance. Det betyder meget, at jeg har fået lov til at bevise, at jeg kan en masse, selvom jeg ikke er så god til dansk endnu,” siger han.