Fra den 1. oktober 2020 skal du booke et møde, hvis du har behov for hjælp og vejledning hos Byggesagsteamet i Teknik og Miljø.
Hvis du har ønsker om at bygge nyt, bygge til eller om, ændre indretning, BBR eller andre bygningsmæssige forhold og ønsker at drøfte dine planer med Solrød Kommune, skal du fra den 1. oktober 2020 bestille et møde med Byggesagsteamet i Teknik og Miljø. Mødet med byggesagsteamet kan både foregå som et telefonmøde, online-møde, møde på din adresse eller som et fysisk møde på Solrød Rådhus.
Det vil ikke længere være muligt at mødes med Byggesagsteamet uden forudgående aftale. Ændringen sker for at yde en bedre service til dig, da et aftalt møde giver bedre mulighed for forberede hjælp og vejledning samt vurdere, om mødet giver bedst mening digitalt, telefonisk eller på din adresse.
Hvis du ønsker at bestille et møde, kan du ringe til Byggesagsteamet på tlf. 56 18 23 23 og aftale et mødetidspunkt. Du kan også sende en mail til teknisk@solrod.dk med dine kontakt oplysninger, en kort beskrivelse af, hvad din henvendelse drejer sig om samt forslag til mødedato. Så kontakter vi dig herefter for at aftale nærmere om mødet.
Solrød Kommune gør opmærksom på, at du vil blive opkrævet et gebyr for møder, der fører til konkrete byggesager. Det kan du læse mere om her: www.solrod.dk/borger/bolig-og-byggeri/byggeri/byggesagsgebyrer
Kilde: Solrød Kommune