I forbindelse med etablering af en biogasledning fra Solrød Biogasanlæg til Solrød Fjernvarmeanlæg har Solrød Kommune foretaget en VVM-screening.
I forbindelse med planlægningen af projektet ”Etablering af biogasledning fra Solrød Biogas A/S, Åmarken 6, 4623 Lille Skensved til Solrød Fjernvarme a.m.b.a., Lerbækvej 17, 2680 Solrød Strand”, har Solrød Kommune foretaget en VVM-screening. Screeningen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af LBK nr. 587 af 27. maj 2013 om lov om planlægning.
Solrød Kommune har gennemført en VVM-screening ved anmeldelsen af projektet. Solrød Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at projektet ikke vil belaste miljøet væsentligt, hvorfor der ikke udarbejdes en VVM-redegørelse.
VVM-anmeldelse, beskrivelse
VVM-anmeldelse, screeningsskema
VVM-anmeldelse, kortbilag
Afgørelse om ikke VVM-pligt af etablering af biogasledning
Bilag 1: VVM-screening
Bilag 2: kortbilag – ledningstracé
Du kan få flere oplysninger om afgørelsen og VVM-screeningen hos Teknik og Miljø på tlf. 56 18 20 00.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter den er meddelt. Det vil sige klagen skal være modtaget senest den 11. februar 2015 kl 15.30.
Klagen skal indtastes på Klageportalen, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk eller sendes til teknisk@solrod.dk eller til Teknik og Miljø, Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Sendes klagen til Teknik og Miljø vil kommunen indtaste klagen i Klageportalen.
Klagenævnet har bedt kommunen oplyse, at det er en betingelse for klagenævnets sagsbehandling af en eventuel klage, at klager indbetaler et gebyr på kr. 500. Der kan findes yderligere vejledning om Klageportalen og gebyrbetaling på klagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk.
Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt klageberettigede foreninger og organisationer i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100. En eventuel klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet har ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.