Fra den 28. august vil det se anderledes ud, når du klikker dig ind på solbib.dk. Biblioteket får nemlig ny hjemmeside.
Systemet bag den gamle hjemmeside var forældet, og det er derfor nødvendigt med en ny hjemmeside for at leve op til tilgængelighed- og sikkerhedskrav.
Hjemmesiden vil have et enklere layout og det vil være nemmere at søge efter bøger. Du vil kunne gemme til din huskeliste med et nemt klik på hjertet ved siden af den bog, som fanger din interesse. Med den nye brugerprofil får du overblik over både dine fysiske og digitale lån på eReolen.
Den nye hjemmeside er udviklet af foreningen Det Digitale Folkebibliotek, som alle landets biblioteker i fællesskab er medlem af – også Solrød Bibliotek og Kulturhus. Du vil derfor møde samme design på andre folkebibliotekers hjemmesider.
Vi håber, du vil tage godt imod den nye hjemmeside.
Hvis du er i tvivl om hvordan du bruger den, er du meget velkommen til at henvende dig til biblioteket, hvor vi som altid er klar til at hjælpe dig.
Kilde: Center for kultur og fritid