Lørdag d. 7. september kl. 10-14 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til naturdag og lækker madlavning over bål.
Dagen er for hele familien og kombinerer udendørsaktiviteter som naturbingo og sjov på stranden med indsamling af spiselige planter og træning af bålfærdigheder.
I fællesskab tilberedes en lækker mexicansk frokost over bål under kyndig vejledning af en tidligere Michelin-kok.
Dagen rundes af med bålkaffe og kage.
Billetter købes på www.solbib.dk .
Tilmelding senest d. 1. september.
Naturdagen arrangeres som et samarbejde mellem FOF Køge Bugt og Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Deltag i debatten