Lørdag d. 22. juni kl. 10.30- ca. 11.05 går det løs på scenen i Bibliotekshaven bag ved Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Tre professionelle operasangere, en pianist og deres trofaste maskot hunden Prik, bringer Elsa Beskows børnebøger om Tante Brun, Tante Grøn og Tante Lilla til live i en nyskabende og hyggelig opera for børn.
I bliver inviteret 150 år tilbage i tiden med kostumer, rekvisitter og musik i en underholdende fortælling. Børnene inddrages undervejs og hjælper Tanterne med at finde Prik og komme hjem i sikkerhed. De tre tanter bruger masser af humor i musikken.
Koncerten er for børn på 3-12 år og deres familier. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på solbib.dk. Både børn og voksne skal have billet
Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Deltag i debatten