Fredag d. 12. maj kl. 15-16.30 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus igen alle Solrøds kreative unger og forældre til en farverig fredag.
Vi skal lave smukke skinnende og farvestrålende elefant-uroer af metallic pap og pynte dem med glimmer, pailletter og perler. Uroerne glimter og glitrer og vil uden tvivl lyse ethvert.
Farverig Fredag er Kulturhusets kreative værksted, som finder sted en gang om måneden. Her er der plads til at udfolde sig med farver, former, glitter og guirlander. Personalet vælger et tema og har på forhånd fundet et par gode eksempler frem til inspiration. Men det er naturligvis op til det enkelte barn at gribe temaet og skabe sit helt eget udtryk
Det koster 20 kr. at deltage. Kun børn skal have billet.
Tilmelding på solbib.dk
Kilde: Solrød Bibliotek & Kulturhus
Deltag i debatten