Lørdag d. 25. maj kl. 10.30 går Trolle og Valdemar på scenen i Solrød Bibliotek og Kulturhus, og får alle børn til at synge med på Kim Larsen-sange.
Trolle og Valdemar leverer en koncert med stor tjubang, fede historier og overdreven musikalitet målrettet de mindste børn, som vi håber I alle vil være med til.
Kom med og vær klar til både at synge højt, danse vildt og klappe meget. Vi håber der kommer helt nye unge fans ud af den gode oplevelse!
Kim Larsens sangskat bevæger sig over intet mindre end 5 årtier og har derfor også sat dybe rødder i mange generationer. Man kan stort set ikke møde et menneske i dag, der ikke kan nynne ”Midt om Natten”, ”Jutlandia”, ”Papirklip” eller en af de hundrede andre sange, Kim Larsen nåede at skrive i sin lange karriere. Vi håber jeres børn vil være med til at bære arven videre.
Koncerten er for børn fra 4 år og deres familier.
Billetter koster 50 kr. Både børn og voksne skal have billet, som kan købes på solbib.dk.
Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus