Foredrag med Stine Klarskov torsdag d. 22. september kl. 19 i Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Vilje, styrke, tro og håb til forandringer skabes inde fra. Det er dig som skaber dit liv, det er dit ansvar!
Stine Klarskov fortæller om en personlig oplevelse, hvor hun kom ud for en sportsulykke. Ulykken medførte et langvarigt sygdomsforløb med mange senfølgeskader. Under sygdomsforløbet indtraf en depression med ukontrollerede negative tankemønstre, bekymringer, angst og manglende håb for helbredelse og et lykkeligt liv.
Stine mistede troen på livet.
En veninde fortalte hende om “De tre principper“, der handler om, hvordan vi genfinder vores naturlige indre sundhed og velvære. Med principperne fik Stine vendt negative tanker til positive tanker. Hun fik vendt lidelse til smerte og tillærte sig taknemlighed og tillid til livet som medførte tro, håb og mirakler! Ja, for de findes, når du giver slip på kontrol, frygt, og ikke mindst giver slip på sygdom. Du er ikke din sygdom, intet er så fastlåst, at det ikke kan ændres!
I dag har Stine kæmpet sig tilbage til livet og har nu fået livsglæden tilbage med et stort smil. Efter foredraget har du hørt om inspiration og teknikker til din personlige værktøjskasse “Dine tanker skaber dit liv”!
Stine Klarskov er i dag livsvejleder og har 12 års erfaring som selvstændig stress-, trivsels- og sundhedsbehandler.
Gratis billetter til foredraget bestilles på www.solbib.dk
Foredraget er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus