Der fløjtes ‘klar til afgang’ den 27. og 28. september, når Sydkystens Modeljernbaneklub igen viser sine modeller frem og kører i det meget naturtro model landskab med flotte stationer, huse, veje, borge og meget andet.
Det hele foregår i skalastørrelse 1:87, også kaldet H0 (h-nul), og togene kører digitalt, hvilket betyder at de styres centralt fra en betjeningspult. Hvert lokomotiv kan styres individuelt både med hensyn til fart, retning, lys og lyd
(togfløjte, motorstøj). Der kører således flere lokomotiver på banen samtidigt, og der kører både el- og diesel- og damplokomotiver.
‘Sydkystens Modeljernbaneklub er mere end 10 år gammel’, fortæller klubbens formand Frank R. Taarup, ‘og vi havde tidligere et fast anlæg i gode lokaler på Strandskolen i Karlslunde, men på grund af skolens igangværende renovering måtte klubben fraflytte. Vi søger derfor med lys og lygte efter nye permanente lokaler til vores aktiviteter, og håber snart det lykkes. Indtil da holder vi til i kælderen på Strandcentret, som beredvilligt har givet os plads til at mødes og arbejde lidt med vores tog – det er vi meget glade for, og vi glæder os til igen
at vise vores tog frem’.
Kom og kig, nyd de flotte togsæt og få en snak med tog klubbens medlemmer.
Alle er velkommen. Selvfølgelig Strandcentrets faste beboere og deres familier, personalet, men også alle andre interesserede.
Det foregår på Strandcentret, Frydenhøj Alle 100, 1. sal, 2670 Greve, onsdag, 27. september kl. 14-16 og
igen torsdag, 28. september kl. 10-12.
For yderligere oplysninger kontakt:
Sydkystens Modeljernbaneklub:
Frank R. Taarup, formand
Mobil: 40 56 67 00
Mail: frtaarup@gmail.com