Tirsdag d. 1. september kl. 9 genoptager Solrød Bibliotek og Kulturhus succesen TirsdagsToner og indbyder alle sangglade borgere til fælles morgensang.
Afviklingen af fællessangen sker naturligvis i fuld overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes regler og retningslinjer for Covid-19. For at sikre overholdelse af retningslinjerne, er det i modsætning til tidligere, nødvendigt at tilmelde sig morgensangen på www. solbib.dk eller ved henvendelse til Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er vigtigere end noder og de rette toner.
Tirsdagstoner varer en time og er et fast arrangement i Solrød Bibliotek og Kulturhus den første tirsdag i måneden – d. 1. september, d. 6. oktober og d. 3. november og d. 15. december – husk gratis tilmelding på www.solbib.dk
Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Deltag i debatten