Siden valget i 2019 har Charlotte Bisserup Bechfeldt som 1. suppleant for Venstre stået klar i kullisen, måtte der opstå behov for hende i Folketinget. Ved det kommende valg skal pladsen blandt reserverne veksles til en plads på Christiansborg.
Solen skinner fra en skyfri himmel, og den mørkeblå Citroën bliver gjort klar til endnu en tur på de sjællandske landeveje. På bagsædet står børnesæder og kasser med kampagnemateriale side om side, og Venstre-jakken ligger klar ovenpå.
Det er lørdag formiddag, hvilket for Charlotte vanen tro betyder en tur rundt på villavejene i Solrød, for at byde dem, som måtte lukke op på en kage og en snak om, hvad de gerne så, at der blev gjort noget ved politisk.
Charlotte overtog Greve/Solrød Kredsen forrige år efter at Bertel Haarder meddelte, at han ikke ville genopstille til næste folketingsvalg, og lige siden har Charlotte prioriteret at komme rundt i byen:
– Det handler ikke om at tromle mine holdninger ned over de folk i døråbningen, men for at høre, hvad det er for nogle tanker, som fylder i dagligdagen. Det synes jeg er enormt vigtigt at prioritere, når man nu stiller op og byder sig til som repræsentant for borgerne i Folketinget.
Værdier formet af forsvaret
Charlotte er opvokset i en forsvarsfamilie, hvor både far, bror og mor har været eller fortsat er i Forsvaret, og hvor alle har været udstationeret. Selvom, at Charlotte trodsede familiemønsteret og valgte en civil karriere, har livet som pårørende til udsendte, sat sine spor i hendes værdier og prioriteter. Kampen for friheden kan dog ikke kun kæmpes med krudt og kugler langt fra egne himmelstrøg, men for Charlotte i den grad også gen-nem politik.
– Jeg har en grundlæggende tro på, at det bedste for mennesket er frihed og retten til selvbestemmelse. Om det så er friheden til at bestemme over sin egen økonomi eller måde at leve på. Med frihed mener jeg dog også, at der medfølger et ansvar. Et ansvar for, at ens egen levemåde ikke unødigt generer andre, og et an-svar for at tage hensyn og udvise medmenneskelighed overfor de mennesker, som har behov for det.
Ansvaret for de danskere, som vælger at trække i uniformen og kæmpe for friheden og trygheden tager Char-lotte også. Ikke mindst i rollen som bestyrelsesmedlem i Støt Soldater & Pårørende, en forening, som arbejder for at yde professionel støtte til både soldater og civile, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under udsendelse for den danske stat. Et arbejde hun er utrolig stolt af at bidrage til.
Vejen ind i politik
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Charlotte skulle gå ind i politik. Ofte derhjemme i barndomshjemmet over middagsbordet blev der drøftet samfundsforhold men ikke parti politik. Interessen blev først for alvor vakt i gymnasiet:
– Jeg kan huske da Anders Fogh Rasmussen blev formand for Venstre. Han gjorde et indtryk med hans ordent-lighed. Jeg havde en kæmpe respekt for måden han bedrev politik på, og hans mantra om ”vi gør hvad vi siger, og siger hvad vi gør”.
Med årene voksede interessen kun for politik og i 2019 opstillede Charlotte op for første gang til Folketinget og med 4.088 stemmer blev hun valgt som 1. suppleant til Folketinget. Denne gang vil hun være at finde på stemmesedlen igen, og som Greve/Solrød Kredsens folketingskandidat for Venstre har hun særlig nogle mær-kesager, som hun vil tage med ind på Christiansborg.
– Den aftale som regeringen har lavet med de andre røde partier om at tvangsfordele gymnasieelever efter deres forældres indkomst synes jeg simpelthen er tudetosset, og udansk. Det skal ikke være forældrenes pen-gepung, som afgør de unge menneskers fremtid. Derudover kæmper jeg særligt også for, at vi skatteborgere får noget mere ud af vores skattekroner.
Der er mange ting i den offentlige sektor, som både kunne gøres smartere og klogere. Vi bliver nødt til at sætte vores institutioner mere fri! Læreren, pædagogen og sygeple-jersken er dygtige til deres fag, og vi skal stoppe med at overbebyrde dem med dokumentationskrav, og i ste-det fokusere på, hvordan vi kan give dem tiden tilbage til deres kerneopgaver. Derudover bliver vi også nødt til at styrke samarbejdet mellem det offentlige og de private aktører.
F.eks. på sundhedsområdet lige nu mangler der personale. Det skal vi tage meget alvorligt for når du er syg, så duer det simpelthen ikke at du skal stå i kø, Udvid den 30 dages behandlingsgaranti og lad pengene følge patienten, så når det offentlige ikke kan indfri garantien, må det private tage over. Styrk de økonomiske incitamenter for de ansatte. Lad sygeplejersken få mulighed for at få en bonus eller en bedre løn, når han eller hun gør en ekstra indsats og fjern de mange ledel-seslag, så der ikke er så langt vej fra bund til top. Det tror jeg er nogle af de værktøjer, som ville hjælpe.
Stor opbakning på hjemmefronten
Tilbage ved bilen er Charlotte nu klar til at sætte kurs mod dagens uddelingsområde. I døråbningen vinker manden Jonas farvel med sønnen Valdemar (1 år) på armen. Foruden mand og søn består familien også af Charlottes to bonusbørn, Oscar og Arthur samt hunden Bertil på 14 år. Og hvor der i barndomshjemmet ofte blev diskuteret samfundsforhold men aldrig politik, bliver Jonas jævnligt brugt som prøveklud, både når de politiske budskaber skal finpudses og argumenter tryktestes.
– Jonas er både min absolut største fan og samtidig skarpeste kritikker. En klippe jeg kan læne mig op ad, men samtidig også min sparringspartner på stort og småt.
Opbakningen fra både venner, partifæller og især familien spiller en helt afgørende rolle ifølge Charlotte, når det gælder muligheden for at blive valgt. Ikke mindst når det omhandler dagligdagens praktik, hvor Jonas alle-rede tager en stor tørn trods valget endnu ikke er udskrevet.
– Der er rigtig mange mennesker, som bruger utrolig meget fritid på, at det her skal lykkedes, hvilket jeg er ovenud taknemmelig for.
Om drømmen om en plads i folketinget lykkedes, må afvente folkets dom. Indtil da, vil Charlotte blive ved med at komme rundt og snakke med borgerne for at blive endnu klogere på, hvad der fylder i folks hverdag.
Kilde: Charlotte Bisserup Bechfeldt