Stormflodssæsonen nærmer sig – hvad har vi lært, og hvad er status i Solrød?
Efterårsferien sidste år vil for mange borgere langs hele vores kyststrækning blive husket som en af de værste i nyere tid. Stormfloden i oktober 2023 oversvømmede huse, ødelagde kystlinjen og satte vores beredskab på prøve. Nu, et år senere, står vi igen på tærsklen til stormflodssæsonen. Så hvor står vi nu? Hvad er blevet gjort, og hvad mangler endnu?
Område A: Næsten færdig
I den nordlige del af kyststrækningen, område A, er vi nu så godt som færdige. Kort efter stormfloden i efterårsferien blev klitterne genetableret for at sikre området mod nye oversvømmelser, og det var heldigt, for endnu en storm ramte i starten af 2024. Med få undtagelser stod det næsten færdiggjorte kystsikringsanlæg sin prøve og beskyttede området.
Siden da har vi færdiggjort kystsikringen og overdraget ansvaret for vedligeholdelsen i område A til Solrød Strands Klitlaug, som vil varetage arbejdet fremadrettet. Også de ødelagte broer og badebroer langs hele kyststrækningen – både i område A og B – er blevet genetableret.
Et af de vigtige initiativer er udskiftningen af de ødelagte spunsvægge ved udmundingen af Karlstrup Mosebæk og Solrød Bæk, som spiller en afgørende rolle i at forhindre sandophobning, der kan blokere vandløbene og føre til oversvømmelser. Denne indsats har vi været heldige at få delvis tilskud til, fra den statslige stormflodspulje.
Område B: Arbejdet er genoptaget, men vil strække sig over nogle år
Mens område A nu næsten er færdigt, er opgaven i den sydlige del af kyststrækningen mere kompleks. Dette område blev hårdt ramt af stormfloden, fordi der endnu ikke var etableret nogen kystsikring. Visse boliger blev oversvømmet flere gange, og det har været en enorm belastning for de berørte borgere. Jeg har stor sympati for dem, der har måttet kæmpe med skaderne og usikkerheden.
Kort tid efter stormfloden, var en af de første ting vi gjorde, derfor at indkalde de lokale grundejerforeninger til dialog. Hurtigt stod det klart, at der var interesse for at genoptage arbejdet med kystsikring af området. Dette har ført til, at byrådet har truffet beslutning om at genoptage arbejdet, og vi har afsat de nødvendige midler til medfinansieringen. Det betyder, at andre kommunale anlægsprojekter må vige pladsen, men det er en nødvendig prioritering for at beskytte vores borgere i denne del af kommunen.
Kystsikringen i område B er dog mere kompliceret end i område A – til dels på grund af Natura 2000 i sig selv, også på grund af landskabets karakter. I modsætning til område A, hvor vi kunne etablere forhøjede klitter som en del af løsningen, kræver område B mere teknisk avancerede løsninger, som eksempelvis en kombination af jorddiger og højvandsmure. Samtidig er vi som kommune underlagt en række bureaukratiske regler på grund af Natura 2000-beskyttelsen, som vi er nødt til at følge – uanset hvor bøvlede og ulogiske de kan virke. Selvom det tager tid, arbejder vi målrettet mod en permanent løsning. Indtil da har vi stillet rådgivning til rådighed, så borgerne har kunnet etablere midlertidige sikringsløsninger for at mindske risikoen for yderligere skader.
Område C og investering i beredskabsløsninger
Det er også værd at nævne, at kystsikringen i område C, som dækker området vest for Strandvejen, allerede er færdiggjort. Sammen med område A, betyder det at størstedelen af borgerne i strandområdet er sikret ved stormflodshændelser.
I kølvandet på stormfloden har vi styrket vores beredskab, hvilket vil komme borgerne i disse to områder til gavn. Tidligere var vi afhængige af at indleje pumper, når katastroferne ramte, men nu har vi investeret i vores egne pumper og opsat målestationer, der overvåger vandstanden i realtid. Vi har også ansat en beredskabsmedarbejder til at sikre, at vi er bedre rustet til at håndtere fremtidige hændelser.
Stormflodspuljens begrænsninger – ironien er til at tage og føle på
En vigtig del af genopretningen efter stormfloden har været sandfodringen af vores kyst, som vi udførte hurtigt efter katastrofen for at beskytte mod yderligere skader. Ironisk nok har vores hurtige indsats betydet, at vi ikke kunne få tilskud fra stormflodspuljen til disse udgifter, da puljen kun dækker udgifter afholdt i 2024. Så selvom at vi handlede hurtigt for at beskytte borgerne, er vi blevet “straffet” for vores proaktivitet.
Men vi er ikke de eneste som rammes af en ulogisk puljeudmøntning. Andre kommuner står i den stik modsatte situation, hvor de er afskåret fra at søge tilskud, fordi de har så omfattende skader, at deres genopbygning strækker sig over flere år. Det er en situation, der viser, hvor svært det kan være at navigere i bureaukratiet – men vi holder fast i, at den hurtige indsats var den rette beslutning for Solrød.
Tak for samarbejdet – og for det fælles ansvar
Arbejdet med kystsikring i område A og C har båret præg af proaktivitet gennem årene. Mens andre kommuner først for alvor er begyndt at se på kystsikring efter at katastrofen indtraf, var vi anderledes godt beskyttet i disse to områder. Dette kan vi i høj grad takke engagerede frivillige kræfter og byrådet for.
Herfra skal derfor lyde en tak til Byrådet for at stå skulder ved skulder, når det kommer til at prioritere kystsikringen, både før og efter at ulykken indtraf. Dette ser jeg som en bred erkendelse af, hvor vigtig arbejdet er for at beskytte vores borgere er.
Som borger i område B, kan man naturligvis ikke bruge dette til særlig meget. Jeg kan dog forsikre om, at vi fra byrådets side gør alt hvad vi kan, for at fremskynde processen for kystsikring af denne strækning mest muligt. Dette har blandt andet betydet, at vi har truffet den kontroversielle beslutning, at søge om at få klagemulighederne indskrænket i område B. Normalt ville det være noget vi ville afholde os fra, men erfaringerne viser, at de menneskelige konsekvenser er så store når stormfloden rammer, at vi har fundet dette nødvendigt.
Selvom vi er væsentligt bedre rustet sammenholdt med sidste år, krydser vi fingre for et mildt efterår og en mild vinter. I så fald vil beplantningen i område A nemlig kunne tage bedre fat, ligesom at borgerne i område B vil kunne undgå oversvømmelser.
Af Emil Blücher