Jeg er ikke forskellig fra de fleste. Jeg er bange for mit skind og det der med at lægge sig på et operationsbord og overlade mit liv og helbred til andre huer mig ikke. Slet ikke.
Men der var ingen vej uden om. En generende navlebrok var blevet værre. Ikke bare værre men så generende, at det påvirkede alt, hvad jeg gjorde.
Jeg blev indkaldt til operation på Køge Sygehus, og spørg lige, om mine hænder var svedige og mine stemmebånd i hårdknude.
Dagen før den planlagte operation mødte jeg til aftalt tid, og hold da op, hvor blev jeg positivt overrasket. Jeg fik min helt egen stue med fladskærm på væggen og eget badeværelse med alt, hvad der skal være på et badeværelse.
Som var jeg hædersgæsten
Det er, hvad det er, men hvor føltes det godt at blive modtaget som var jeg hædersgæst. Jeg ved godt, at personalet har travlt – mere travlt end de bør have, men alligevel gav de sig tid til at komme ind og hilse på og sørge for, at alt var så behageligt som muligt. Jeg er ikke dronning Margrethe, blot en almindelig borger, og det gør godt, at der tages så godt hånd om borgerne, når helbredet ikke er i top.
For første gang nogensinde lå mit blodtryk ikke oppe under loftet inden en behandling på et sygehus.
Selvfølgelig var jeg ikke begejstret ved tanken om, at næste dag ville der stå et menneske med en kniv og sprætte min mave op. Nå ja, ikke helt bogstaveligt for nu om stunder bruger man kikkerter, hvor det kan lade sig gøre. Kniv eller kikkert, jeg var beklemt.
Jeg skal ikke trætte nogen med medicinske detaljer om dryppende blod. Alt gik efter planen, og da jeg vågnede igen, var jeg ikke mere medtaget, end jeg havde regnet med at være.
Snyd jer ikke for nummer 305
Når man er indlagt på et sygehus, betyder maden meget mere, end man skulle tro. I gamle dage kom der en madvogn morgen, middag og aften uden mange til- eller fravalg. Nu får man udleveret et menukort, og så kan man selv sammensætte sine måltider.
Jeg var forberedt på, at portionsstørrelserne ikke altid kan mætte en voksen mand, men så kan man jo se menukortet som oversigt over en buffet, hvor man kan bestille, hvad man har lyst til. De serverer gerne morgenmad om aftenen – og omvendt.
Hvis nogen skal indlægges, må I ikke snyde jer selv for nummer 305, der er en tomat-linsesuppe. Den er super, og kan spises døgnet rundt. Paprikagryden med bacon og pølser er også i top. Det er alt det andet også.
Hvis jeg skulle være der i lang tid, ville jeg nok køre træt i menukortet, men de få dage, jeg var gæst på Køge Sygehus, følte jeg det nærmest, som om jeg var på hotel.
Jeg er selvfølgelig præget af, at nogen har rodet ved mine indre organer, men det går fremad, og om kort tid er jeg mit gamle travle mig selv igen. Med i min bagage har jeg en fin oplevelse på Køge sygehus, som jeg selvfølgelig vil fortælle vidt og bredt om.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti