Lørdag den 23. december kl. 15.30 kan du være med til decembers hyggeligste jule-syng-sammen-arrangement i Solrød Strandkirke.
Præst Mona Møberg Larsen fortæller juleevangeliet, og organist Ove Mathiesen lader fingrene flyve hen over flyglets tangenter til de julesange og -salmer, som DU har lyst til at synge.
Undervejs i ønskekoncerten synger Solrødkvartetten salmer og Christmas Carols. Solrødkvartetten består af fire lokale og meget dygtige sangere, der også slår deres folder i andre kor.
Bagefter er der gløgg og småkager i konfirmandlokalerne, hvor vi ønsker hinanden glædelig jul.
Kilde: Solrød Sogn
Deltag i debatten