Tirsdag den 7. marts kl. 19.00 er der Queen sing along-gudstjeneste i Solrød Strandkirke.
Queens musik er udødelig, selv om forsanger, pianist og sangskriver Freddie Mercury døde som 45-årig i 1991. Siden 2012 har Adam Lambert stået i forgrunden sammen med de to tilbageværende medlemmer Brian May og Roger Taylor.
Den britiske rockgruppe står bag kæmpehits som Bohemian Rhapsody, We are the Champions og I want to break Free, så der er nok at vælge imellem, når der spilles op til fællessang og gudstjeneste i Solrød Strandkirke.
Præsterne Charlotte Gravesen og Mona Møberg Larsen prædiker og fortæller, hvordan de udvalgte sange forholder sig til det kristne budskab. Og i den musikalske front er Peter Bernhard og Kasper Daugaard. De henholdsvis synger og spiller klaver til nogle af Queens største hits.
Efter gudstjenesten er der øl, vand og vin i våbenhuset.
Kom og vær med til et brag af en musikalsk aften. Der er ingen tilmelding.
Kilde: Solrød Sogn