Færøerne og Island
Der bliver fokus på de nordlige himmelstrøg, når Kig-Ind tirsdag 15. september får glæde af at høre Gerda Iversen fortælle om sin rejse til Færøerne og Island. Det var i den forgangne sommer, at Gerda var med skib på rejse til disse destinationer. Vel mødt til en hyggelig rejsefortælling!
Johanneskirkens Voksenkor
Fredag d. 25. september kl. 17.00 er der Fredagstræf i Jersie Sognehus. Medvirkende er ”Johanneskirkens Voksenkor” fra Greve. I anledning af 150-året for Carl Nielsen fødsel vil koret synge en afdeling med Carl Nielsen sange, dernæst lidt fællessange og til slut synger koret et par moderne sange. Koret, der til daglig hører til i Johanneskirken i Greve, består af ca. 20 medlemmer fordelt på fire stemmegrupper, og ledes af organist Marianne Friis, som er ansat i Greve sogn. Bemærk, at der skal købes billetter til spisning forud for Fredagstræf. Dette skal ske senest onsdag 23. september på kirkekontoret i Jersie (Birkevænget 40) eller i Solrød Strandkirke (Mosevej 1)
Høst og jazz
Husk høstgudstjenesten søndag 13. september kl. 12.00 i Jersie Præstegårdshave. Det bliver en hyggelig og anderledes gudstjeneste med sange og salmer v/jazzbandet ”Martin Legène Group”. Herefter er der frokost til alle. Til børnene er der sørget for hoppeborg! Jersie Kirkes menighedsråd glæder sig til at se så mange som muligt til dette arrangement. Alle er velkomne!