Regnbuen over Havdrup Kirke
Havdrup Kirke rejser hverken skov eller tilsætter kirkens tag eller jord med solceller. Havdrup Kirke vil være grøn på sin egen måde.
Levende kulturminde
Havdrup Kirke er så heldig at have et samlet præstegårdsanlæg, som udgøres af kirke & kirkegård, præstegård & præstegårdshave og kirkens jord i Gl. Havdrup landsby. Det vil præst og menighedsråd gerne bevare og udvikle som et levende kulturminde, meget gerne inden for en “grøn” dagsorden.
For at formidle denne lokale herlighed gik præst Kristine fordybelsesvandring en onsdag i september med en interesseret flok på hele området.
Kirkens jord var præstens løn
Undervejs fortalte hun om præstegården, haven og kirkens jord. Hvordan det hele har udviklet sig. Om dengang gården med tilliggende udgjorde en del af præstens løn, om den gamle præstegårdshave med stor plæne, randbeplantning og platan i midten. Om hendes egne “paradis-visioner” med den levende natur omkring kirken, da hun blev ansat for 14 år siden.
Kirkens jord som naturparadis
Haven har nu en meget større mangfoldighed i planter og haverum, forsøg med hügel, fuglekrat og regnvandsbed, og præsteengen er jord, der har været forpagtet ud til landbrug, men som nu er taget tilbage til kirken og beplantet med bærbuske.
I dag kan Præsteengen bruges som rekreativt område af folk i Havdrup – og til konfirmandundervisning og mere endnu … Præstegårdshaven bruges allerede som refleksions- og sanserum til skovbadning og små hverdagsretræter.
Den smukke georgine og den afpillede rose
”Det handler om at give sig i kast med sine drømme. Om at slippe kontrollen og se, hvad naturen bringer”, siger Kristine. ”Lær af naturen, når den får lov til blot at være. Se, her står en georgine i smuk blomstring, og her er en afpillet rose. Jeg lader begge ting stå og ser, hvad det udvikler sig til. – Og er det ikke sådan, at den ene dag kan man identificere sig med den blomstrende georgine, den næste dag med den afpillede rose?”
Præsten udvikler sig også
”Jeg skal virkelig arbejde med mit natursyn. Nu har vi sprøjtefri have, og sygdomme i planter får lov at være der. Jeg vil ikke være alt for emsig med at skære og fjerne, men se: Hvad sker der så?
Vi skal jo ikke leve af jorden, så vi eksperimenterer og undersøger og sanser. Fx er der her en syren, der er gået ud, men i stedet for at fjerne den, får jeg øje på det udgåede træs grønne lav på grenene. Det er smukt. Og så sætter jeg måske en klatreplante op ad træet senere.
Og misplerne her på præsteengen. Se, de vokser skævt. Men det kan der ligge en særlig identifikation og skønhed i. Mange af os vokser jo også lidt skævt, ikke?”
Regnbue over kirken
Turen slutter ved kirken, hvor en dobbelt regnbue synes at understrege stedets skønhed og på forunderlig vis ser ud til at bygge bro over både nye og gamle projekter.
At leve i taknemlighed
”Marken er mejet, og høet er høstet. Marken er mejet og høet er høstet …” Havdrup Kirkes lille ensemble får hele forsamlingen til at synge linjen fra vores velkendte høstsang som kanon, afløst af vers efter vers, sunget solo af en fra ensemblet. Kirkesangeren slår på tromme, septembersolen skinner, og hønsene går kaglende rundt mellem benene på folk.
Vi er havnet lige i hjertet af Havdrup Kirkes årlige høstgudstjeneste i Rosenhaven i præstegården. Folk har medbragt afgrøder fra mark og have – og hjemmelavede lækkerier fra køkkenbordet til høstauktionen. Der er kun én landmand til stede.
Men hvorfor holder kirkerne fortsat høstgudstjeneste og synger ”Marken er mejet”, når nu der næsten ingen landmænd er tilbage? Forleden kunne Kristeligt Dagblad oven i købet skrive, at stadigt færre børn bor på landet, og at det fortrolige kendskab til dyr og natur dermed forsvinder – sammen med en stor bid af dansk kulturarv.
Præst Kristine fremhævede i sin prædiken, at evangeliet jo ikke kun handler om at sige tak for de afgrøder, som landmændene frembringer på deres marker til os alle sammen, så vi kan gå i brugsen og købe, hvad vi har brug for. Men at det også handler om i os selv at finde frem til en livsindstilling af taknemlighed.
For hvor tit optræder vi ikke i verden med salt og peberbøsser? Vi kan have så travlt med at drysse vores frygt og vores vrede henover alting, at vi glemmer at leve i taknemlighed. Som en måde at være til i verden på.
Hanen bifalder og galer midt i det sidste fadervor, og så bliver der serveret suppe, før det går løs med høstauktionen. I år indbragte den 4.740 kr., som går til julehjælp i Havdrup Sogn.
Vil du have indflydelse lokalt?
Mange har fordomme om folkekirken. Endnu flere har ikke ret stort kendskab til, hvad der egentlig foregår i Danmarks største forening med over 4 mio. medlemmer.
Nu inviterer dit lokale menighedsråd til infomøde med blødt brød, gode historier og højt humør onsdag den 4. oktober kl. 19-20.30 i Havdrup Sognehus.
Ikke alt er budgetter, mursten og regnskaber. Din kirke engagerer sig i tidens hotte dagsordener. Og måske du har lyst til at gøre din kunnen gældende i et stærkt, lokalt fællesskab?
Alle interesserede og nysgerrige er velkomne. Du behøver ikke være bange for straks at binde dig til 117 ting, som du ikke har tid til. Måske får du bare lyst til at tage dine børn med til en familiegudstjeneste med fællesspisning eller cykle en tur ud til kirken og se omgivelserne.
Skovbadning
Hører du til dem, der allerede har erindringer om de første gange, du var til skovbadning? Dengang du lagede mærke til det indre af en blomst, sådan for alvor? Eller dengang, du lå under platanen og stille og roligt lyttede til vindens susen i bladene? Eller måske du stadig har til gode at prøve?
Skovbadning i præstegårdshaven er blevet populært. På en enkel måde erfarer vi, at vi kan sanse naturen igen og blive nærværende tilstede i vores hverdag, hvor vi alle har så rigeligt at se til.
Instruktørerne Kristine og Ida fra Havdrup Kirke indbyder til præstegårdshaven, Præstestræde 5 i Havdrup torsdag den 12. oktober kl. 16-18. Man dukker bare op. Også i november og december kan du prøve skovbadning i mørket.
Fællessang, Amar´mad & Go´natøl
Fællessang i Havdrup Sognehus har fået ny titel, men det er mindst det samme gode indhold, folk bliver mødt med af kirkesanger Anette og organist Peter torsdag den 26. oktober kl. 18-20.
Det bliver en aften med travesange, fortæller Anette: Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg og andre gamle og nye travere som fx Vi trasker langs et brombærhegn og Gå i mørket med lyset.
Aftenen slutter hyggeligt med lidt mad og en øl, før vi går hver til sit.
Kilde: Havdrup Kirke