Hvilken Beatles-klassiker er din favorit?
Kom til fællessang og vores Beatles Sing Along, hvor du kan synge med på et godt repertoire af Beatles’ mange klassikere.
Den 12. september inviteres du til Beatles Sing Along i Jersie Sognehus. Det bliver et Sing Along, hvor vi kyndigt og kompetent ledes igennem et væld af Beatles’ klassikere.
I spidsen for dette Sing Along står Gitte Degn og Kasper Daugaard, der begge er rytmisk uddannede musikere fra konservatoriet og har et helt livs erfaringer med koncerter og fællessangsarrangementer, både i og uden for kirken.
Gitte er sangerinde og ejer sangkursusvirksomheden House of Singing. Hun samarbejder med danske virksomheder om sang som teambuilding, underviser i kor/sang og udgiver sangundervisnings materiale på forlagene Wilhelm Hansen og Dansk Sang.
Kasper er uddannet rytmisk pianist og har turneret verden rundt med bandet Lukas Graham. Han spiller med Shu-Di-Dua/Hardinger band, Malte Ebert (Gulddreng) og bandet Fyr & Flamme, der bl.a. vandt det Danske Melodi Grandprix i 2021.
Tid og sted
Beatles Sing Along er torsdag den 12. september kl. 19-20 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40 – lige ved Jersie Station. Husk at tilmelde dig arrangementet på www.jersie-skensved.dk.
Gå ind kalenderen og under arrangementet er der en tilmeldingsformular. Begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding anbefales.
—————————————————————————————————————————–
Ja tak – mere humor i hverdagen
Kom til et underholdende foredrag med humoristen Rune Green og hør, hvordan du med fordel kan bringe mere humor ind i hverdagen og i krisetid.
Til dette foredrag vil du blive klogere på, hvordan hverdagen og ikke mindst krisetider bliver sjovere ved bevidst brug af humor. Den gode inspiration får vi får humoristen, Rune Green, der deler ud af sin humor-værktøjskasse og giver ideer til, hvordan du kan finde det sjove i enhver situation.
Rune Green er humorist og en af landets absolut bedste foredragsholdere indenfor humor. Han er uddannet fra Aarhus Universitet, hvor han har forsket i humor og komik. I 30 år har han arbejdet med humor på alle tænkelige måder og deler ud af sin store viden som en særdeles morsom foredragsholder.
Glæd dig til en aften med gode grin, sjov underholdning og lidt at tænke over.
Tid og sted
Foredraget holdes torsdag den 26. september kl. 19-20 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40. Det er gratis at deltage. Husk blot tilmelding på www.jersie-skensved.dk. Gå ind i kalenderen og find arrangementet. Her kan du læse mere og tilmelde dig. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset antal pladser.
Kilde: Jersie Kirke