Tirsdag den 29. august kl. 19.30 er der aftengudstjeneste i Solrød Kirke.
Ligesom i foråret er danske forfattere omdrejningspunkt for gudstjenesten. Denne aften er det nogle af Piet Heins GRUK, som præst Charlotte Gravesen læser højt. De er både sigende, sjove og livskloge.
”Jeg har fundet ud af, at den bog i Det gamle Testamente, der hedder ”Ordsprogenes Bog” i den nye oversættelse er fuld af GRUK-lignende vers. Så kom og hør om livsvisdom og Guds visdom og syng med på både kendte aftensalmer og en helt ny smuk salme om håbet”, siger Charlotte Gravesen.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i våbenhuset.
Kilde: Solrød Sogn
Deltag i debatten