Dagpleje og daginstitutioner betyder meget for børnenes læring og sociale udvikling. Det understreger byrådet i Greve ved, at give dagtilbuddene deres egen politik – målrettet børnenes første seks år.
Greve Kommune har fået en dagtilbudspolitik for de kommende fire år. Politikken skal guide pædagoger og ansatte i dagtilbud til at arbejde i samme retning.
Målene i alle dagtilbud er, at børn skal lære gennem leg og målrettede aktiviteter. Der skal være plads til, at alle børn kan udvikle sig og være en del af fælleskabet. Børnene skal opleve en sammenhængende indsats fra dagpleje og vuggestue til børnehave og videre i skole og fritidstilbud. Og så er et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud afgørende for børnenes trivsel og udvikling.
Henrik Klem Lassen, formand for Udvalg for Dagtilbud og Skoler, understreger, at dagtilbuddene allerede gør det godt for kommunens mindste borgere.
”Vores børn skal have det godt, når de er væk fra mor og far. Og de skal have de bedste muligheder for at udvikle sig i takt med deres alder. Det støtter vi med den nye dagtilbudspolitik”, siger hun.
Mange forskellige mennesker har sat deres aftryk på politikken. Både politikere, forældre, medarbejdere, ledere og andre samarbejdspartnere på området har være med til de møder, hvor dagtilbudspolitikken er blevet diskuteret.
Dagtilbudspolitikken indeholder fem temaer: Trivsel & sundhed, Leg & læring, Plads til forskellighed, Sammenhæng i børns liv og Forældresamarbejde. Læs det hele her: http://www.greve.dk/Politik/Vision%20og%20politikker/Dagtilbudspolitik.aspx?q=dagtilbudspolitik
Dagtilbudspolitikken bliver fejret med et arrangement i Portalen den 13. januar, hvor Børne- og Ungeudvalget inviterer alle medarbejdere, forældre og ledere fra dagtilbuddene til at deltage