Reportage af Anders Frederik Jørgensen og Gitte Nygaard Aasbjerg 2.a HTX Køge: Har du nogensinde været en kold røv? Eller måske været udsat for en? Så hold godt fast med begge hænder, og lad os begynde.
Bygningerne rejser sig på sine tusinde fødder for at omfavne de smalle gader. Solen står lavt på himlen, og de bløde stråler løber ned langs de gamle stenfacader og samler sig i små søer. Ivrige fødder glider over de glatslebne brosten, og trækker lyset med sig som pollen fra blomst til blomst. De ivrige fødder er hægtet fast på et virvar af mennesker, som indbyrdes skaber lydsiden af Amsterdam; et hyggeligt førstehåndsindtryk – bestående af medmenneskelige samtaler, som du intet forstår af – og fuglekvidder fra de tynde trækroner langs kanalerne. Kanalerne er prydet med parkerede cykler i enhver afskygning. Nogle er gamle og rustne, mens andre er udsmykket med horder af blomster og intense farver. Til sammenligning kan de brogede, men charmerende, bygninger også findes ud til kanalen.
Til det første hus fører 5 små trin op til hoveddøren, som er klemt ind imellem nabohuset og de høje smalle vinduer. Døren er gjort i sort træ med ovale og firkantede udskæringer. I forsættelse over døren, er et kvadratisk vindue placeret, indrammet i en hvid karm. Huset er smalt og rækker højt op i mod himlen. Murstene er sorte og træder frem med sin karakteristiske tekstur.
På nederste etage er der 2 vinduer og den omtalte hoveddør. I hvert af vinduerne er en grøn kasse med små planter i. På anden og tredje etage er princippet det samme, borset fra at her findes 3 vinduer per række og ingen døre. På fjerde, og sidste etage, som kun er en tredjedel af husets bredde, findes en lille blå lem og en hvid hejsebjælke. Hejsebjælken bliver brugt til at fragte møbler ind i huset, og derfor skråner mange af husene ud mod vejen, for at møblerne ikke skal støde på facaden.
Fra fortovet foran huset findes de regelmæssigt placerede stolper med byens tilnavn, XXX, indgraveret. De 3 X’er er St. Andrew’s kors; som bliver brugt i bondage-branchen – som folk kan blive spændt op på. Når Amsterdam’s trafik kommer nær, kan man også godt føle sig en smule spændt op. For når cyklerne… “RRIINNG! RRIINNG!”… med få nanometer til overs ræser forbi, uden at skænke deres omgivelser en eneste tanke, kan hjertet pludseligt kravle meget hurtigt op i halsen; og et spring til siden kan blive nødvendigt. Med bankende hjerte går turen nu, med lange skridt, et par gader længere ned – hvor mængden af cykler er mindre. I forbifarten ses flere skumle mennesker samle sig i skyggerne. Flere prikkende øjne stikker frem i de mørke vinduer og udenfor på gadere, som nu er endnu smallere, er de forbipasserende oplyst i et rødt skær. Husenes ansigt ud til gaden består af store vinduer med gardiner trukket fra. Da hjertet endelig har fået sin normale rytme igen, lyder det: “BANG BANG BANG” i det en meget bredskuldret dame banker på sin rude med en knyttet næve, og vinker sine kommende kunder til sig med et indbydende glimt i øjet. Det lange lyse hår ser ud til at sidde skævt og dækker kun halvdelen af hendes maskuline ansigt. Noget der minder om himmelbjerget, træder tydeligt frem i de hvide trusser. Brystvorterne stritter igennem den lille BH; det må da være koldt at stå der hele aftenen.
En halv gade længere nede under et neonskilt, som lokker nattelivets døgnfluer til, strømmer den sødlige aroma ud fra en af de eftertragtede coffeeshops. Afstanden fra døren afgør hvor intens en oplevelse man får. Selvfølgelig er det allerbedst inde i selve caféen, hvor man kan smage på varerne. Når brostenene igen kan føles under fødderne, er fødderne måske ikke lige så ivrige. Alting går en smule langsommere og et par solbriller kan være nødvendigt, selv på en grå dag. Men nu er solen gået ned og turen er ved at gå tilbage. Det røde lys strømmer stadig ud fra vinduet og breder sig på skarens ansigt. Et blåligt lys blander sig i oceanet af de røde nuancer og der i vinduet står hun stadig. Skuldrene virker smallere og det skæve hår virker knapt så skævt. Himmelbjerget og glimtet i øjet synes mere tiltrækkende, imens ansigtet fremstår mere feminint. Døren åbner, og hun vifter den næste i rækken ind. En duft af mandeparfume vælter frem i det døren lukker og et par kolde baller kommer helt tæt på. Hvad fanden. Måske skal man bare være kold i røven for at kunne overleve i Amsterdam?