Det er ikke alle, der i årenes løb har været lige begejstrede for at sidde på bagsædet af en patruljevogn, men nu får du chancen for at følge med i politiets arbejde fra bagsædet helt frivilligt.
En medarbejder vil lørdag den 7. februar mellem kl. 1500 til kl. 2300 sende tweets om de opgaver, som patruljen er ude til.
Hvad aftenen byder af opgaver, kan vi af gode grunde ikke sige noget om, men det giver i alt fald et indblik i en ganske almindelig vagt for en af politiets patruljer.
Hvis du ikke allerede følger os på Twitter, så vil vi anbefale, at du gør det. Du kan få information om hændelser i politikredsen herunder også informationer om, hvor vi holder med vores fotovogne.
Følg linket længere nede på siden, så kommer du let på Twitter.
Vi ønsker alle en god og forhåbentlig fredelig weekend!
Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.
Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti