Lokalpolitiet var mandag aften ved 20.30-tiden på patrulje i blandt andet S-togene mellem Køge og Solrød.
I den forbindelse kom betjentene også forbi Lindeholmen i Solrød Strand, hvor der i et stykke tid har været problemer med unge mennesker, der ryger hash i opgangene i boligkvarteret.
Patruljen fik øje på tre unge, som de fulgte til den nærliggende Jersie Station, hvor de blev visiteret. Det viste sig da også, at to af de unge havde en mindre mængde stoffer på sig, oplyser Midt & Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi
Deltag i debatten