Tirsdag den 8.marts kl. 20.52 fik politiet en anmeldelse om, at en graffitimaler formentlig var i gang med at male i en tunnel på Parkvej.
Politiet kørte til området, hvor fire unge mænd i alderen 18-20 år fra både Storkøbenhavn, lokalområdet og Sydsjælland blev truffet.
Der var lavet frisk graffiti i den tunnel som oplyst i anmeldelsen, og ved de fire mænd fandt politiet en taske med 17 spraydåser med graffitimaling.
En af de fire – en 20-årig mand fra Haslev – erkendte ejerskabet af taske med indhold, som blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sigtelse for hærværk.
Politiet undersøger nu, om den 20-årige kan mistænkes for flere tilfælde af graffitihærværk andre steder på Sjælland. De tre øvrige, unge mænd blev ikke sigtet i sagen.
Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi
Deltag i debatten