Lørdag den 31.august kl. 09.50 ringede en 80-årig mand fra Solrød til politiet, fordi han kort forinden var blevet udsat for tricktyveri.
Han sad ved et busstoppested, da en hvid bil på gule plader holdt ind, og en kvinde på dårligt engelsk spurgte om vej til hospitalet.
Imens hun talte med manden, lagde hun armene om ham og gav ham en guldhalskæde om halsen, mens en mand steg ud af bilen og gav den forurettede en ring og en halskæde. De kørte derfra igen, og de to mistænkte kørte fra stedet igen.
Da den forurettede kom hjem, opdagede han, at hans egen guldhalskæde var stjålet fra hans hals.
De to personer beskrives som:
A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: spurgte om vej til hospital, Talte: Engelsk, Iført: rød nederdel og sort bluse.
B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 50-55 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Grå, Yderligere kendetegn: gebrokkent engelsk, Talte: Engelsk, Iført: Hvid T-shirt, Stonewashed hvide denimjeans.
Politiet hører gerne fra borgere, der har set de to personer eller lignende fremgangsmåde.
Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi