I anledning af fødselsdagen har Pennie tilbud på tøj med op til 50% rabat både torsdag, fredag og lørdag i denne uge. Samtidig går forretningen i luften med en ny hjemmeside på torsdag den 3. marts. Kunder kan finde alle de gode fødselsdagstilbud på den nye side og på forretningens facebookside.
Pennies indehaver, Karin Christensen, har tidligere haft en dametøjsbutik i Tune, som hun overtog efter sin mor. Hun solgte forretningen i Tune til en medarbejder, fordi livet som forretningsindehaver ikke faldt sammen med at have et lille barn. Senere, da børnene blev større, åbnede hun Pennie.
Karin Christensen føler, at de seneste to år i Solrød Center har været en god tid. ”Kunderne kommer dagligt ind med ros til forretningen, servicen og vores varer”, udtaler Karin Christensen. Det er gået godt for forretningen allerede fra starten, hvor de fik en god modtagelse af kunderne. Pennies varesortiment rummer tøj til hverdag og arbejde samt et mindre udvalg af festtøj. Deres stærkeste brand er Masai, som i Solrød kun forhandles hos Pennie.
Pennie ligger i Solrød Center 25. Selve forretningen ligger i stueetagen, mens der ovenover ligger det rådgivende ingeniørfirma Strunge. I kælderetagen er der for nylig bygget køkken og toilet til de ansatte. Her har Pennie også sit lager. Det sidste nye fra forretningen er, at der tirsdag den 1. marts kommer en ny medarbejder, som hedder Anne-Mette. Hun har tidligere været ansat hos Solrød Børnetøj og hos Erik Sørensen Smykker.