Byrådet i Solrød Kommune inviterer til cafémøde om Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden mandag den 28. september 2015 kl. 19.30.
Vil du være med til at påvirke, hvordan den overordnede og langsigtede strategi for Solrød skal se ud – så kom til cafémøde i rådhusets kantine mandag den 28. september 2015 kl. 19.30. Her vil du få mulighed for at høre om Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden, som blev vedtaget på byrådsmødet den 24. august.
Planerne fastlægger rammen for udviklingen i Solrød Kommune, og de er i offentlig høring fra den 4. september 2015 til den 30. oktober 2015.
Fem områder i fokus Planstrategien er udarbejdet i tæt dialog med en lang række interessenter – herunder borgere, organisationer, foreninger og erhvervsliv – og den fokuserer især på fem områder:
– Solrød i regionalt regi
– Bosætning
– Byliv
– Stranden
– Landsbypolitik
Planstrategien og Den Grønne Dagsorden vil blive brugt i det videre arbejde med at revidere kommuneplanen for 2017-2029, så de linjer, der lægges nu, strækker sig langt ud i fremtiden.
Tilmelding
Alt det kan du høre mere om, hvis du tilmelder dig cafémødet. Det kan du gøre på teknisk@solrod.dk.