Skolens bygninger er langt om længe blevet solgt, og de skal blandt andet bruges til 75 boliger og erhverv, og det er noget, der glæder de lokale konservative.
”Jersie Skole har været på byrådets dagsorden utallige gange de senere år, og det er vist ingen hemmelighed, at der også har været hårde sværdslag om,
hvad der skulle ske med skolens bygninger. Vi har fra konservativ side længe kæmpet for, at en del af skolen skulle kunne anvendes af Jersie Privatskole.
Det er ikke gået helt, som vi havde ønsket det – men nu er det tid til at se frem, og så må vi glæde os over, at der forhåbentligt er landet er holdbar løsning,” udtaler Hans Odder,
der er konservativ gruppeformand i byrådet. De lokale konservativ betoner vigtigheden i at tillokke nye borgere til kommunen,
der både kan generere skatteindtægter og også sikre liv og gang i foreninger og fritidsaktiviteter: ”Jeg håber, at vi får skaffet nogle nye indbyggere til kommunen,
så vi også på sigt kan finansiere den service, vi gerne vil tilbyde borgerne, og set i det lys er det selvfølgelig positivt, at der bygges boliger i Jersie.
Landsbyerne er vigtige for os, og de skal udvikles – ikke afvikles,” afslutter Hans Odder.
Konservativ glæde over salget af Jersie Skole
0
Deltag i debatten