Så er et nyt skoleår netop gået i gang, og alle kommunens drenge og piger fra seksårsalderen pibler frem fra legepladserne, hinkeruderne og havetrampolinerne og ud i gaderne og stierne. Nu er de nemlig begyndt i skole, og det er selvfølgelig en helt ny tilværelse. Husk i øvrigt at passe ekstra, ekstra, ekstra godt på dem derude, bilister!
Livet er blevet alvorligt
Det er en ny tilværelse for dem, der skal begynde i skole, fordi de pludselig skal til at vænne sig til en hverdag delt op i lektioner og timer og dansk og matematik og meget mindre leg. Det er alvorligt og meget vigtigt at begynde i skole, og det er en enormt afgørende del af livet, man tager hul på. Derfor er det stort for børnene, men det er så sandelig også stort for forældrene. Jeg har ikke selv (endnu) børn i skolealderen, men jeg kan forestille mig, hvor stort og vigtigt det må føles, at man pludselig har børn, der går i skole. Så er livet blevet alvor – på den gode måde selvfølgelig.
Skolen er blevet anderledes
Men det nye skoleår er ikke bare en ny tilværelse for dem, der begynder i skole. Det er også en ny tilværelse for alle dem, der bare er gået et klassetrin op. For den skole, som børnene er kommet tilbage til efter sommerferien, er blevet endnu længere. Og ja, den er blevet alt for lang. Skolernes lektiecaféer, der sidste skoleår var frivillige at deltage i, er nu blevet tvungne at deltage i. Det betyder, at skoledagen er blevet endnu længere, og det betyder samtidigt også, at der er blevet endnu mindre tid til fodbold, badminton, karate, almindelig leg med vennerne og veninderne – og ikke mindst tid med familien. Mor og far er – og vil altid være – vigtigere end skolearbejde.
Vigtigst er tiden til hinanden
Selvfølgelig skal børn bruge meget tid i skolen. Det er fundamentet for deres videre uddannelse, og det er enormt vigtigt for os alle sammen, at de næste generationer kommer godt fra land. Men nu skal der ikke gå ‘Kina’ i den, hvor børn tvinges på skolebænken fra tidlig morgen til sen aften og bare skal terpe og terpe og terpe. Børn skal også have tid og mulighed for at være børn, og der skal være tid til leg og fritid.
For helt ærligt: Ja ja, vores samfund skal da være godt uddannet, og vi skal arbejde sammen for vækst og udvikling. Men økonomisk vækst og mange penge på kontoen bliver aldrig vigtigere end de personlige forhold i de danske familier og mellem venner. Vi kan ikke bruge mange penge eller lange uddannelser til noget, hvis vi ikke har tid til hinanden.
11.000 timer om året
I det nye skoleår – hvor nu også lektiecaféerne er blevet tvungne – går danske skolebørn i gennemsnit i skole næsten 11.000 timer om året. Til sammenligning går norske børn i skole 7.838 timer, og svenske børn går 6.785 timer i skole.
Hvorfor skal danske skolebørn sidde på skolebænken så meget mere? Hvis vi havde beviser på, at norske og svenske skolebørn var langt dummere end de danske, ville der måske være noget logik i det. Men det er der ikke, så ekstremt lange skoledage giver ikke automatisk meget klogere børn. Det handler selvfølgelig om indholdet af skoledagen.
Derfor burde man indse, at skoledagen er blevet for lang og derfor pille noget af indholdet af den nye skolereform ud igen. Børn er børn, og børn skal have tid til leg og fritid – og samvær med vennerne og familien.