Bjarne Thams, rektor
Kære hf´ere, kære stx´ere, kære studenter.
I dag er Hal A fejet og pyntet efter alle kunstens regler. Blomster, flag og bøgegrene. I er kommet i dag med festtøj og med hue på. Gæsterne her har taget deres pæne tøj på. Jeg har taget slips og mit dyreste jakkesæt på. Ingen kan være i tvivl. Noget ganske særligt er i gære i hal A i dag.
Og I er lige der, hvor I allerbedst kan lide at være: i begivenhedernes centrum.
Tillykke med jeres studentereksamen! Alle 221 af slagsen.
Sidste års studenter satte rekord i karaktergennemsnit. De løftede skolens gennemsnit mar-kant. Der er noget at leve op til for jer. Jeg er glad for at kunne sige, at I har gjort det ligeså godt – tangeret rekorden som det hedder i sportsverdenen. Hf´erne har faktisk klaret sig bedre end sidst års hf-årgang!
I er bare dygtige! Men der er sket i samarbejde mellem jer og jeres lærere. Uden dem var det ikke gået. Jeg har for nylig stillet jer nogle spørgsmål på Lectio – bl.a. om hvad I har været mest glad for på SG. Rigtig mange nævner betydningen af engagerede lærere, som har gjort en forskel:
”Lærerne og studievejlederne, som altid har taget én alvorligt og hjulpet med faglige såvel som private problemer”
”At have nogle faglærere som virkelig går op i deres fag”
Bag ved mig ligger kuverterne med jeres eksamensbeviser. De er kronen på værket, det synli-ge bevis på, at samarbejdsprojektet mellem jer, jeres lærere, jeres kammerater og skolen er lykkedes.
The Survivor tree
For ikke lang tid siden stod jeg og betragtede et træ. Det var ikke noget helt almindligt træ, og det stod også på et ganske særligt sted. Jeg tænkte: ”det kan jeg bruge d. 26. juni i dimissi-onstalen”. Inspiration og gode ideer kan nogle gange komme de mærkeligste steder fra, på underlige tidspunkter og igennem umiddelbart ubetydelige ting.
Jeg har taget et billede med af træet, som det står nu. Jeg har også taget andet billede med af det samme træ. Det sidste er snart 14 år gammelt.
Billederne er taget på Ground Zero i New York. Den 11. september 2001 blev de to tårne, som stod der, angrebet og jævnet med jorden. Det træ jeg taler om blev begravet i murbrokker og slået til jorden – slået til ukendelighed.
Men det overlevede og står der nu igen og har fået navnet The Survivor Tree. The Survivor Tree blev mast men ikke udslettet. Ved dygtige gartneres hjælp og pleje og dets egen livskraft overlevede det og står nu på sin plads, blomstrer hvert år og vidner om, at selv de værste ulykker og den hårdeste modgang kan det lade sig gøre at gennemleve og overleve.
Sidste år brugte jeg meget af min tale på Nelson Mandelas liv og historie. Som The Survivor Tree på Ground Zero var han et menneske, som der blev sat mange kræfter ind på at få knækket, gjort harmløs og ryddet af vejen. Blandt andet tilbragte han 27 år i fængsel på Rob-ben Island. Men han havde en vision og en stærk vilje, som holdt ham i live. Efter de mange år i fængsel rejste han sig, og opnåede at få tildelt Nobels fredspris og at blive valgt som Sydafri-kas præsident. ”Det synes altid umuligt, indtil det er gjort”, har Mandela engang sagt. Mandela var i den grad en survivor.
De seje SG-studenter
I dag vil jeg benytte lejligheden til at rose jer, for jeres viljestyrke og det arbejde I har gjort for at nå her til i dag. Når man læser jeres besvarelser på Lectio giver mange udtryk for, at det til tider har været en hård proces, og hvor man skulle yde næsten over evne, med fare for at knække sammen. Studentereksamener uanset om huen er blå eller rød trækkes ikke som en kop kaffe i en automat. Nej, det kræver hårdt arbejde, en stærk vilje der driver én til at gen-nemføre og ikke opgive. Det kræver at man er sej – at man er en survivor.
Det gælder også dem med stort talent. Intet kommer nemlig af sig selv. Det er en gave at have talent og være en af de skarpeste knive i skuffen. Men der skal bruges mange timer og ar-bejdes hårdt, hvis talentet skal udnyttes. Det kræver udholdenhed og en målrettet indsats at blive dygtig. Så når mange studenter på Solrød Gymnasium scorer gode karakterer og klarer sig godt i livet efter tiden på SG, så er det ikke held, ikke kun talent, men talent, vilje og hårdt arbejde i forening.
I er seje! Seje, fordi I ved at lægge mange kræfter i projektet er nået i mål. I er seje, fordi I har stået det igennem, i de perioder hvor det var allersværest, når skolearbejdet virkede uoverstigeligt, og når I ind imellem var slået til jorden og måtte kæmpe en hård kamp for at komme på benene igen.
Der er mange, der i disse tider ynder at tale især stx og jeres eksamen ned. Mange som me-ner, at jeres studentereksamen er taget forgæves, og at I hellere skulle have brugt årene i gymnasiet på noget andet. De tager fejl!
Der er mange som giver udtryk for, at det er for nemt at blive student, at det ikke kræver no-gen indsats. De tager fejl!
Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen udtrykte det meget direkte på Folkemødet på Bornholm. Han sagde, at “det almene gymnasium er den største katastrofe der er sket”. Når vi nu lige har været rundt om begivenhederne i New York tilbage i september 2001, så er det en lidt overdreven udtalelse. Samme Jes Stein Pedersen fik I 2009 kunstrådets formidlingspris, hvor der I motivationen bl.a. stod: “Jes Stein Pedersen tildeles prisen for sin evne til at fast-holde den kritiske journalistiks røst i samfundsdebatten og for at bidrage til at hæve niveauet for det offentlige ræsonnement”.
Der er kun én ting at sige til Jes Stein Pedersen: Kære Jes, du tager fejl! Stx og hf er ikke en katastrofe, hver eneste af jer der sidder dernede med hue på, om jer gælder det, at I er en succes! I har ikke fået succesen forærende. I har selv tilkæmpet jer den. I har selv stået for det lange seje træk.
En survivor-student iblandt os
Jeg plejer ikke at nævne elever ved navn i dimissionstalen. I år vil jeg gøre en undtagelse.
I blandt os har vi nemlig en survivor-student, som i den grad er sej og har bevist det. Jeg tænker på Cæcilie Valla Broman. I kender alle sammen historien om, hvordan Cæcilie inden for et år er blevet blind på først det ene øje og derefter på det andet. Da jeg for et halvt år siden i nytåret hørte, at nu var Cæcilie blevet blind på begge øjne, blev jeg ikke bare chokeret og ked af det, men tænkte også: hvad gør vi nu, hvordan i alverden får vi Cæcilie videre her fra? Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det ville være umuligt for Cæcilie at blive student nu. Men Cæ-cilie, der tog jeg fejl, det havde du en anden mening om.
Du er om nogen en survivor, en person med stort livsmod og livskraft. Jeg og alle andre her falder næsegrus i støvet af beundring for den kamp du har kæmpet og vundet. For du sidder her jo med hue på. Du har taget dine eksamener som alle andre uden smutveje, men med en hel del flere forhindringer. Og for jer der ikke ved det. Så er det et flot gennemsnit, der står på beviset, som Cæcilie om lidt skal have overrakt.
Din historie minder os om, at selv de sværeste odds kan overvindes, og at der kan findes løs-ninger på selv store problemer. Du er om nogen en sej kvinde Cæcilie! Jeg tror det er typer som dig, der for 100 år siden var med til at bane vejen for kvinders stemmeret i Danmark. Vi kan alle sammen lære meget af Cæcilie.
Det er sejt at være almendannet
At tage en studentereksamen handler om at dygtiggøre sig fagligt. Men det handler om meget mere end det. Det handler i høj grad også om almendannelse, det at være menneske og det at kunne begå sig her i livet. I timerne og uden for timerne har I gjort erfaringer, fået oplevelser, deltaget i diskussioner, reflekteret, været dybt forvirret og dybt fordybet, stået til regnskab, taget stilling til svære spørgsmål, blevet forstået og misforstået osv. Alt sammen facetter af årene på SG, som har været med til at forme og danne jer til dem I er i dag. Jeg ikke bare håber, men ved, at I har lært af det.
Det er det en beskriver sådan her i Lectiobesvarelsen:
”Fede 3 år – har personligt udviklet mig meget”, og en anden
”Det sociale fælleskab, og de forbindelser og venner jeg har fået gennem årene – samt muligheden for at udvikle mig både kunstnerisk og som menneske generelt”
Jeg håber, at I har lært, at man aldrig må være sig selv nok.
Sejhed kan nemlig ikke stå alene. I det hele taget giver det sjældent mening i nogen forhold at stå helt alene. The Survivor Tree var visnet og forgået i dag, hvis ikke mennesker havde plan-tet det om og passet det. Mandela var sej og udrettede meget, men han gjorde det naturligvis ikke ene mand. Og alle I der fra dag et trådte til og hjalp Cæcilie med noter, med kørsel, med opmuntring og praktisk hjælp – det er også jeres fortjeneste, at projektet lykkedes for Cæcilie.
Man må aldrig komme der til, at man er sig selv nok. Det er snobberiets mantra: føle sig lidt for fin til de andre, og være sig selv nok. Det gælder om at turde tage imod og være villig til at give. Det er kendetegnende for jer og for SG. I vil fællesskabet og hinanden. Det har I vist i mange sammenhænge. Elevrådets mentorordning er et eksempel, festudvalg, cafeudvalg, Me-tusalem, Amnesty- og OD-grupperne og alle de andre udvalg er andre eksempler. Alle er de båret af, at I har ønsket at gøre et stykke arbejde, som kommer andre til gavn. Fortsæt med det.
Jeg håber, at I har lært ikke at være bange for udfordringer og nye ideer, men at I tør se ud-fordringer i øjnene og tør prøve nye ideer af. Jeg håber, at I har lært, at det kommer man længst med, når det gøres med et åbent og positivt sind.
Jeg håber, at I har lært vigtigheden af tætte relationer og nære fællesskaber. Det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om, for det vidner Lectio-kommentarerne om.
”Det at stå op hver dag og vide, at man har en god håndfuld gutter, som man skal bruge dagen med – det er motive-rende”
Jeg håber, at du har lært dig selv bedre at kende. At du i dag ved mere om hvem du er, hvad du kan og hvor du har brug for at lære nyt og udvikle dig, end da du trådte dine første skridt på SG.
Jeg håber, at du har lært at være nysgerrig på livet.
Jeg håber, at du har lært, hvordan du opsøger ny inspiration og nye muligheder for at lære nyt.
Jeg håber, at du har lært vigtigheden af at vise engagement i andre mennesker og samfunds-forhold.
Og så håber jeg, at du har lært, hvordan du tackler ikke kun at gå fra succes til succes. Der er i orden at komme til kort, det er i orden at satse, det er i orden at lide et nederlag, det er i orden at sige undskyld, det er i orden at tage fejl og ændre holdning, det er i orden at blive ramt og slået til jorden, for du ved at du lærer af det og rejser dig med endnu større styrke, indsigt og modenhed end du kendte det før.
Endnu et survivor træ
Jeg har taget et træ-billede mere med. Eller rettere en tegning. Dette træ har tydeligvis ligesom The Survior Tree været ude for en voldsom begivenhed – måske det har været ramt af lynet. Det har helt sikkert været meget tæt på at gå ud og dø. Men det er stadig i live, det har friske grene og friske blade i toppen. Det er også et Survivor træ.
Det interessante er, at de friske blade og de levende grene er dybt forbundet med og afhængig af det, som virker grimt og ødelagt. Al den kraft og næring, som trækkes fra jorden og trans-porteres til de grønne blade transporteres med det som er arret, overflødigt og i vejen som bindeled.
Vi lever ikke kun af det som lykkes og som går let her i livet. De hårdest tilkæmpede erfaringer og de perioder i tilværelsen som har gjort ondt er nogen gange dem der efterfølgende gør, at vi oplever livet mere intenst og med større dybde.
Jeg håber ikke, at nogen af jer i livet fremover bliver ramt af noget lyn eller andet der slår jer til jorden. Ikke desto mindre er der ingen garantier. Det er et livsvilkår for os alle, at livet ikke altid er lutter lagkage. Det er mit håb, at det du har fået med fra SG, også i sådanne tider, vil være en hjælp og en ressource du kan tænke tilbage på, gøre brug af og finde hjælp i.
Drøm stort og følg drømmen
Om lidt får I overrakt et eksamensbevis fra Solrød Gymnasium, og så er det for alvor ved at være slut med SG. I forlader os, men I må gerne i overført betydning tage SG med jer.
Og når I så går derudaf og de røde mursten langsomt fortoner sig i det fjerne, så husk:
Vær nysgerrig og aldrig dig selv nok.
Prøv nye ideer af og lær nyt.
Opgiv aldrig de nære fællesskaber, engager dig i andre mennesker og vær ikke bange for at sige undskyld.
Og sidst men ikke mindst: drøm stort og følg drømmen. Du skal nok klare dig, uanset hvor mange livsknubs der måtte være i vente.
Til lykke med eksamen, alle I seje SG-studenter.
Jeg dimitterer Jer således som stx- og hf-studenter fra Solrød Gymnasium år 2015.
Bjarne Thams