Landzonetilladelse til tilbygning til naturbørnehavens eksisterende bygning, Sognevejen 7, matr.nr. 17p, Karlstrup By, Karlstrup.
Solrød Kommune har den 6. januar 2015 meddelt landzonetilladelse til tilbygning til naturbørnehavens eksisterende bygning. Tilladelsen er givet på betingelse af, at tilbygningen opføres i henhold til fremsendte byggeansøgning/projektbeskrivelse inklusiv tegninger af hhv. 39.09.2014 og 26.09.2014, og at tilbygningen ikke males i anden farve end sort, jordfarver eller svenskrød.
Opførsel af bebyggelse i landzone kræver landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35, stk. 1. Her fastsættes det, at der i landzone bl.a. ikke må opføres ny bebyggelse uden landzonetilladelse.
Landzonetilladelsen begrundes med, at tilbygningen er nødvendig for driften af naturbørnehaven, som er meget efterspurgt, og derfor har behov for mere plads og bedre rammer. Kommunen vurderer, at den ansøgte tilbygningen opføres i harmoni med eksisterende bygning, uden væsentlig påvirkning af omgivelserne, og at den ikke er i strid med øvrige planlægningsmæssige hensyn herunder hensynet til landskabs-, natur- og kulturværdier samt miljøet.
Landzonesagen vurderes at være af underordnet betydning, og har derfor ikke været sendt i naboorientering jf. Planlovens § 35 stk. 5.
Tilladelsen kan inden 4 uger fra denne offentliggørelse påklages til Natur- og miljøklagenævnet. Eventuelle klager skal være skriftlige og sendes til Solrød Kommune, Teknik og Miljø, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand.
Klageberettiget er enhver med retslig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er at beskytte natur og miljø eller varetage brugerinteresse inden for arealanvendelse.