Februar kan være en kold og halvtrist måned, så derfor er der al mulig grund til at søge selskabet med andre og de gode sangoplevelser.
Musikken og sangen står i høj kurs i Jersie. Det bringer folk sammen om gode oplevelser, ligesom humøret og energien får et godt puf i den rigtige retning.
Derfor er der også jævnligt musik- og koncertarrangementer i Jersie Sognehus. I februar er der to arrangementer, som kan være et godt afbræk fra de hjemlige breddegrader.
Fællessang om Benny Andersen
Det første arrangement er klassikeren ’fællessang’. Igennem en længere periode har sognets organist, Esben Nordborg Møller, arrangeret en månedlig fællessang, hvor alle kan deltage. Hver fællessang har sit eget tema.
”Denne gang er det sange, der relaterer sig til forfatteren Benny Andersen. Som altid er fællessang opdelt i to dele, der hver varer en time. I første del synger vi nogle af Benny Andersens sange, mens vi i anden del synger et potpourri af sange, som deltagerne selv har ønsket. Undervejs vil vi byde på kaffe, kage og kolde drikke”, siger Esben Nordborg Møller.
Denne fællessang foregår torsdag den 15. februar kl. 16-18 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40 – lige ved Jersie Station.
Er du dus med himlens fugle?
Næste sang arrangement er fredag den 23. februar kl. 16.45 – til vores faste fredagstræf i Jersie Sognehus. Som altid starter vi med en kort andagt efterfulgt af en to-retters hjemmelavet middag. Dernæst vil Lonni Thostrup og Mogens Gert underholde med deres syng-med-foredrag: ’Er du dus med Morten Korch’. Sangforedraget tager os godt rundt i Morten Korch, film, sange og viser. Undervejs serveres kaffe og kage.
Det koster 75 kr. pr. person at deltage i fredagstræf. For at kunne planlægge indkøb og middagen er der krav om tilmelding. Det gør man enten på tlf. 56 14 22 88 eller ved at købe billet i Solrød Strandkirke.
Kilde: Karin Krause