Mandag den 3. april kl. 15.27 rykkede politiet ud til en adresse i Havdrup efter anmeldelse fra en mand, der havde været interesseret i at købe en cykel på stedet.
Køberen havde dog checket cyklens stelnummer og få oplyst via politiets hjemmeside, at cyklen var meldt stjålet.
Politiet fik på adressen kontakt til en 38-årig kvinde fra København og en 42-årig mand fra Køge, som begge blev sigtet for hæleri af den stjålne cykel, som var blevet stjålet fra Solrød S-station dagen før.
Den stjålne cykel blev beslaglagt af politiet med henblik på udlevering til rette ejer, mens tre andre cykler på stedet forblev i de to sigtedes varetægt, da de ikke var meldt stjålne eller i øvrigt bar præg af at være blevet stjålet.
De to sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen mod dem skal afgøres.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Deltag i debatten