Mandag den 27.marts kl. 07.47 var en personbil og en bus stødt sammen på Solrød Byvej ved motorvejsbroen, hvorfor politiet rykkede ud for at undersøge omstændighederne nærmere.
Det viste sig, at en 41-årig kvinde fra Solrød Strand var kørt i en personbil i vestlig retning, da hun i en vejkurve ramte venstre side af en modkørende bus, som en 63-årig mand fra Ballerup førte i østlig retning.
Buschaufføren forsøgte at undvige og påkørte herved et vejskilt, som blev beskadiget. Kvindens bil fik også skader, så den måtte bugseres væk fra uheldsstedet.
Ud fra omstændighederne ved sammenstødet registrerede politiet blot parterne i uheldet, hvor ingen kom til skade.
Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi
Deltag i debatten