Hold Hjernen Frisk er et forløb til dig, der gerne vil styrke hjernen og have et aktivt seniorliv i fællesskab med ligesindede.
Forløbet strækker sig over ni gange, hvor vi udforsker hjernens potentiale, og udfordrer den med aktiviteter, den måske ikke har prøvet før.
Vi starter forløbet med at blive klædt på af hjerneforsker Troels W. Kjær, der guider os gennem hjernens finurligheder, og fortæller os om den syge og den raske hjerne. De efterfølgende gange kaster vi os ud i aktiviteter, der styrker vores hjerne, og motiverer os til et aktivt seniorliv.
Vi skal blandt andet synge sammen, ud i det blå på sansetur, strække os i godt humør med senioryoga og læse sammen i fællesskab.
Forløbet inkluderer ni aktiviteter, i perioden 8. marts – 10. maj 2022, hvor du ved tilmelding binder dig til alle ni gange. Alle aktiviteter foregår tirsdag eftermiddag – undtagen sanseturen i naturen, som er en mandag.
Alle aktiviteter indeholder en velfortjent kaffepause, med dertilhørende “hjerne-snacks“. Aktiviteterne foregår i AFC og i Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Læs mere om de forskellige aktiviteter og tilmeld dig på solbib.dk.
Om hold Hjernen Frisk:
Hold Hjernen Frisk skal omsætte forskningsbaseret viden om at holde hjernen frisk hele livet til konkrete aktiviteter og udbrede den eksisterende viden. Projektet er støttet af Nordea-fonden, og Slots- og Kulturstyrelsen. Dansekapellet og Sangens Hus er samarbejdspartnere.