JersieFys afdeling Havdrup åbner dørene for nye og gamle kunder fredag 21. januar 2022. Fysioterapiklinikken vil holde til i den nybyggede klinik som er en integreret del af Pulse Fitness træningscenter. Klinikken vil have egen indgang fra Kildebrogårdsvej 11F.
“Vi har mange kunder fra Havdrup som tager til vores klinik i Jersie, så da Pulse Fitness kontaktet os med idéen om at åbne en afdeling i Havdrup, så gik der ikke lang tid, før vi fik kontaktet regionen for at høre om muligheden” fortæller Michala Tullberg Hoff, ejer af Fysioterapeuterne i Jersie.
Efter behandling af ansøgningen hos Regionen, har Fysioterapeuterne i Jersie nu fået godkendelse til at åbne satellit-klinikken i Havdrup. Dørene åbnes fredag den. 21 januar 2022. Alle fysioterapeuter er autoriserede fysioterapeuter, der alle arbejder under overenskomst med sygesikringen. Dvs. med henvisning fra din læge får du et tilskud til betalingen. Derudover kan du også komme uden henvisning eller hvis du fx har en forsikring, der betaler dine behandlinger.
“Klinikken bliver rigtig flot, med et stort behandlerrum, venteværelse og egen indgang” fortæller Michala “Og det bedste er at klinikken er en integreret del af træningscenteret Pulse Fitness, som giver os helt unikke muligheder for genoptræning”
Alle fysioterapeuter er videreuddannet i forskellige behandlingsmetoder som bl.a. McKenzie-rygbehandling, Manuel terapi, Akupunktur, Idrætsfysioterapi og Mulligan-behandling. Dette betyder at klinikken i Havdrup også vil tilbyde en bred vifte af behandlingstilbud og kan behandle bl.a. idrætsskader, Livstilsskader, genoptræning af patienter efter operation, samt optræning af patienter efter blodpropper, hjerneblødninger og rygmarvsskader.
Vi glæder os til at vise jer lokalerne.
Kilde: Fysioterapeuterne i Jersie