Solrød Center gentager sidste års Kunst Festival succes 2. 3. og 4. juni. Festivalen åbner festligt med funky jazz fra den New Orleans-inspirerede gruppe, Jazz Five, som spiller på Rund Scene og åbner Aften åbent, hvor butikkerne holder åbent til kl. 21. Kunsten leveres af kunstnere fra Solrød Kunstforening, som i alle 3 dage vil sidde med deres staffelier og male i Centergaden
.
Årets første Aften åbent ligger altid omkring starten af juni. I år har Solrød Center valgt at kombinere den med den populære Kunst Festival, hvor Solrød Kunstforening er inviteret til at sidde i Centergaden og male og udstille kunstværker i tre store telte torsdag, fredag og lørdag.
For Solrød Centers kunstinteresserede kunder udlover kunstforeningen hver dag et maleri. Det eneste, som kunderne skal gøre, er at stemme om, hvilket af de tre billeder, de synes skal vinde. Det billede, der får flest stemmer, udloves som præmie til de heldige kunder, som stemte på billedet som det bedste.
”Vi er meget glade for, at Solrød Kunstforening ønsker at stille op til vores Kunst Festival. Jeg ville ønske, at jeg selv kunne vinde et at de mange smukke malerier”, udtaler Centerkonsulent Margrethe Christensen
.
Traditionen tro vil der også være musik på Rund Scene til Aften åbent. Solrød Center har glæden af at kunne præsentere Jazz Five, der leverer funky jazz, som man ville opleve den i jazzens hovedstad, New Orleans. Jazz Five spiller fra kl. 18.15. Solrød Center garanterer, at Jazz Five vil levere årets jazzkoncert i centret!
Børnene er selvfølgelig ikke glemt under Kunst Festival… Måske har dit barn en indre kunstner i maven? Så kom ned til Strandvejstorvet lørdag 4. juni, hvor alle børn kan få lov til at prøve sig selv af som kunstner. Solrød Kunstforening sørger for maling, lærreder og personale, som kan hjælpe dit barn med at dyrke hans eller hendes indre kunstnerspire. Det sker fra kl. 10-13.30 i teltet ved Husk Kaffen… og Café A.
Solrød Center og Solrød Kunstforening glæder sig til at se dig til årets Kunst Festival!